Ansøgningsfristen er udløbet

Kontorelev i Gladsaxe Kommune


Vil du fra 1. september 2022 være én af vores fire nye kontorelever? I løbet af din toårige uddannelse er du i to-tre forskellige afdelinger på rådhuset eller et andet sted i kommunen. Ud fra dine ønsker og interesser finder vi sammen ud af hvor, du vil trives bedst og lære mest.

Alsidig kontoruddannelse med mange muligheder

Du er i et vist omfang selv med til at vælge om du vil arbejde tæt på borgerne. Det kan for eksempel være i Borgerservice eller Ungeenheden. Det kan også være, at du foretrækker en placering, hvor du arbejder på rådhuset med administration i for eksempel Byrådssekretariatet, Strategi- Kommunikation og HR eller i vores Børne- og Kulturforvaltning. Vi har også kontorelever i Gladsaxe Sportscenter og på vores handicaptilbud.

Som kontorelev kan du se frem til en selvstændig hverdag, hvor du udfører administrative opgaver store som små. Du får tilknyttet en elevansvarlig som hjælper dig undervejs, og vi opfordrer til, at alle kontoreleverne spiser frokost sammen indimellem, så I har mulighed for at snakke sammen om jeres hverdag og opgaver.

Uddannelsen

Din første arbejdsdag er 1. september 2022. Uddannelsen ’Kontorelev med speciale i offentlig administration’ forløber over 2 år, med en arbejdsuge på 37 timer. Skoleforløbet er på 15-19 uger for elever under 25 år og 13-17 uger for elever over 25 år. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Din profil

Du skal trives med at arbejde struktureret og effektivt, så du sikrer at du afleverer dine opgaver til tiden. Det er et must, at du kan formulere dig skriftligt og mundtligt, når du skal arbejde på et kontor. Vi forventer, at du tager initiativ og er opsøgende i forhold til nye opgaver.

Vi tager din uddannelse seriøst og forventer at du gør det samme. Sammen kan vi komme i mål med de bedste resultater.

Du skal have afsluttet:

  • EUX, EUV, HG, HGV eller HGS.
  • HTX, STX eller HF (skal være suppleret med handelsskolens grundforløb 2 (EUS)).
  • HHX skal være suppleret med handelsskolens 5-ugers grundforløb 2 samt have bestået en grundforløbsprøve (EUS).
  • HG skal give direkte adgang til specialet offentlig administration.
  • EUV (vedlæg realkompetencevurdering fra skolen).

Kontakt din handelsskole, hvis du er i tvivl om, du har de rette adgangskrav.

Gladsaxe som arbejdsplads

Vi har i Gladsaxe indarbejdet FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i hele vores måde at arbejde på. Du kan læse mere på gladsaxe.dk/gladsaxestrategien.

Vi bestræber os på at fastansætte vores egne elever, så her er gode jobmuligheder, når du er færdiguddannet.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel og personligt initiativ vægtes højt.

Vi håber, at du har lyst til at være med på vores hold, for vi ser os selv som gode og engagerede kollegaer, og vi vil gerne invitere dig med.

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfristen er 27. marts 2022, og der afholdes ansættelsessamtaler i uge 16.

Send din ansøgning via "ansøg nu" knappen.

gladsaxe.dk/kontorelev kan du se små film om, hvad vores tidligere og nuværende elever har deltaget i.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Gladsaxe Kommune
Rådhus Alle 7
2860 Søborg

Praktisk

Ansøgningsfrist: 27. marts 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Elevkoordinator, Maya Busted
tlf.: 39 57 50 22
maya.busted@gladsaxe.dk



.

UDTALELSE

Mia, administrativ medarbejder på rådhuset og tidligere kontorelev:

Min elevtid i Gladsaxe Kommune har været rigtig lærerig og spændende, jeg har i den grad fået oplevet kommunen fra forskellige vinkler. Lige meget hvilken afdeling jeg har været i, er jeg blevet behandlet ligeværdigt og som en del af teamet. Det er også rigtig fedt, at der bliver lyttet til en, hvis der er opgaver, jeg har hørt om eller synes er spændende og gerne vil prøve.

Mere fra Gladsaxe Kommune 

Kom tættere på virksomheden


elevportalen.dk anbefaler, at du sender din ansøgning allerede i dag!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®