FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?
Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.
Er du klar til at starte din karriere på kædekontoret for nogle af Danmarks førende butikskæder? Trives du et i et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor du får lov til at arbejde med et af vores kerneprodukter? Så er du måske vores kommende indkøbselev.
Hos Indeks Retail A/S, som er kædekontor for de kendte brands og butikskæder Bog & idé, Legekæden og BOGhandleren, søger vi lige nu en elev til vores indkøbsafdeling for bøger. Sideløbende med den obligatoriske skoleundervisning, bliver du hos os godt klædt på, og vi sørger for, at du fra dag ét udvikler dig både fagligt og personligt. I bogafdelingen får du muligheden for at dygtiggøre dig inden for indkøb, vareforsyning og produktkendskab.
”Hos Indeks Retail får jeg lov til at arbejde med mange forskelligartede indkøbsopgaver i tæt samarbejde med mine kollegaer. Jeg fik fra start ansvar for opgaver og områder, og det har helt sikkert udviklet mig både fagligt og personligt at få vist den tillid,” fortæller Julie.
Udover arbejdet i indkøbsafdelingen kommer du til at arbejde tæt sammen med de andre afdelinger i virksomheden, såsom salg & marketing, online og logistik. Vi løfter altid i flok – for vi ved, at vi kun sammen kan skabe de bedste produkter og services for vores butikker og kunder.
Du nyder at arbejde med en bred kontaktflade både i og uden for organisationen og forstår at skabe et godt samarbejde. Du er detaljeorienteret og god til at skabe struktur og overblik for dig selv og andre. Du tager initiativ, formår at gribe boldene og er klar på en faglig udviklingsrejse. Og allervigtigst, så har du et godt humør, en positiv indstilling og masser af gåpåmod.
Du bliver en del af et dygtigt indkøbsteam, som i dag består af fire kollegaer og en Category Manager. Vi arbejder tæt sammen om at sikre de rette bogsortimenter til vores mere end 100 fysiske boghandlere og på vores webshop. Bøger og læsning er vores helt store passion, og vi elsker at diskutere og dele vores nyeste læseoplevelser med hinanden. Men bare rolig, vi forventer ikke, at du også er en bogelsker, men derimod at du har lysten, viljen og evnen til at lære mere om vores produkter.
Som indkøbselev hos os, får du base på vores kædekontor i Horsens, tæt på E45, blot 30 minutter fra Aarhus C.
Jobopslaget udløber 18. juni 2023, og vi kalder løbende til samtaler og lukker for ansøgninger, når den rette kandidat er fundet. Som udgangspunkt ønskes stillingen fra medio august 2023.
Søg stillingen via ”Ansøg nu" knappen. Her bliver du viderestillet til Jobindex, da vi benytter deres rekrutteringssystem Quick Apply.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Manager Henrik Madsen på e-mail hma@i-r.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Indeks Retail A/S
Mossvej 2
8700 Horsens
Datoer
Ansøgningsfrist: 18. juni 2023
Tiltrædelse: medio august 2023
Kontakt
Category Manager Henrik Madsen
hma@i-r.dk
Find vej
Indeks Retail er kædekontor for de tre frivillige kæder; Bog & idé, BOGhandleren og Legekæden, og servicerer disse med konceptudvikling, markedsføring, sortiment, web, IT, økonomi og logistik.
Indeks Retail A/S er resultatet af en driftsmæssig fusion i 2005 mellem to af de største frivillige boghandlerkæder i Danmark. Før 1998 var størstedelen af Bøger & papir-butikkerne med i Bog & idé, men en på det tidspunkt konceptionel opstramning i Bog & idé-kæden gav plads til et mere frivilligt Bøger & papir-koncept, hvorfor de to kæder virkede hver for sig frem til fusionen i driftsselskabet Indeks Retail A/S.
I 2006 blev endnu en boghandlerkæde føjet til Indeks Retail A/S, idet en række boghandlere gik sammen med Indeks Retail A/S og dannede kæden BOGhandleren.
I foråret 2013 Købte Indeks Retail A/S Legekæden. Legekæden drives fortsat som selvstændige butikker af det enkelte Legekæden medlem, som nu har fået adgang til serviceydelser fra Indeks Retail A/S.
I foråret 2017 blev kæderne Bøger & Papir og Bog & idé slået sammen, og disse drives herefter under Bog & idé-konceptet.