LEGO House handler om læring gennem leg. Og det er præcis, hvad du får i denne elev-stilling.
Det bliver en sjov 2-årig rejse, hvor du får en masse flinke og sjove kollegaer, bliver kastet ud i nye situationer og opgaver. Du indgår i den daglige drift af et oplevelseshus med både aften- og weekendarbejde. Samtidig er der masser af plads til at lære nyt og dygtiggøre dig, og du følger selvfølgelig det obligatoriske skoleforløb med praktikplan, opgaveskrivning og eksamen undervejs.
I LEGO House har vi mange forskellige funktioner, og vi har opbygget din praktikperiode hos os, så du får fast base i People & Culture teamet, som er vores HR-afdeling. Men du bliver også tilknyttet Informationen og kommer desuden rundt på internpraktik i alle afdelinger. På den måde opnår du en stor viden på tværs af huset, der giver dig uanede muligheder og en helt spændende uddannelse indenfor oplevelsesindustrien.
I LEGO House går vi efter at give vores gæster en verdensklasse oplevelse. Det kan vi kun gøre hvis medarbejderne synes, at LEGO House er det bedste sted at arbejde.
Hvis du vil med på den rejse så skynd dig at sende en ansøgning afsted hurtigst muligt.
Skriv ansøgningen, syng den, dans den, tegn den eller noget helt andet. Gør hvad du synes bedst beskriver dig og udtrykker HVORFOR du vil være elev i LEGO House.
Vi søger 1 elev med start 1. februar 2024 og holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I forbindelse med rekrutteringen behandler vi dine data som beskrevet i denne privatlivspolitik.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
LEGO® House
Ole Kirks Plads 1
7190 Billund
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. februar 2024
Kontakt
Elevansvarlige, Ann-Jeanett Møller
ajm@legohouse.com
Find vej
LEGO® House er et oplevelseshus i Billund sat i verdenen for at hylde LEGO ideen og fejre LEGO klodsen. De 12.000 m2 er fyldt med 25 millioner LEGO klodser. Her kan LEGO fans i alle aldre opleve magien bag LEGO brandet og få den ultimative LEGO oplevelse.
I LEGO House arbejder vi ikke kun på at levere en LEGO oplevelse i verdensklasse til vores gæster, men også på at være det bedste sted at arbejde for vores medarbejdere. Hos os kan du være dig selv, og du vil blive værdsat for den, du er, hver dag. Vi stræber efter at skabe en mangfoldig, dynamisk og inkluderende kultur, hvor alle føler sig trygge og værdsat og har følelsen af at høre til.
I LEGO House får du passionerede og dedikerede kollegaer, der på tværs af afdelinger er dybt engagerede og forpligtede til at give vores gæster en verdensklasse LEGO oplevelse, som ingen andre steder. Grundlæggende tror vi på, at det kun kan lykkes, hvis alle medarbejdere oplever LEGO House som det bedste sted at arbejde. Det er to sider af samme mønt, der ikke kan skilles ad.
Vi fokuserer derfor ikke kun på at rekruttere kolleger, der matcher jobprofil og kompetencekrav. Der skal også være et match med vores LEGO House værdier og kultur. Du får til gengæld muligheden for en spændende karriere med fokus på din personlige udvikling og et mærkbart formål i det daglige arbejde, samtidig med at du giver fantastiske LEGO øjeblikke videre til vores gæster.