FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

Startede virksomhed under uddannelse på Cphbusiness

Markedsføringsøkonom og iværksætter Frederik Nikolai Kruchov står bag influencer marketingvirksomheden Inmix, som blev til under et valgfag på Cphbusiness og nu har millionomsætning.

Inmix laver markedsføring med influencere

28-årige Frederik Nikolai Kruchov havde aldrig tænkt på at skabe sin egen virksomhed, før han startede på markedsføringsøkonomuddannelsen på Cphbusiness. Her mødte han de to medstuderende Silas Mose og Mikkel Høyer-Hansen, som begge havde flere forskellige idéer til virksomheder – og det tændte iværksættertankerne hos ham.

Influencer marketing var nyt

Inmix er et marketingbureau, som specialiserer sig i mikro influencer marketing. Via en lang række mindre influencere – profiler på forskellige sociale medier – skaber Inmix skræddersyede kampagner, der markedsfører forskellige virksomheder.

Det har været særligt sjovt, når vi har været med til at markedsføre atypiske produkter som fx brætspil. Influencer marketing er mest mode, hudpleje og makeup, men vi har skabt et langt og godt samarbejde med Bezzerwizzer og har fundet en god model for at markedsføre brætspil via influencere, fortæller Frederik Nikolai Kruchov.

Da de første spadestik til virksomheden blev taget under valgfaget, var marketingverdenen anderledes end i dag.

I midten af 2017 var influencer marketing ikke et begreb, som det er i dag. Dengang havde man bloggere, og så havde man kendte. Derfor var det heller ikke et begreb, vi havde haft om på vores studie, siger Frederik Nikolai Kruchov.

Iværksætterfællesskabet Inkubatoren gav sparring

I 2018 dimitterede Frederik Nikolai Kruchov sammen med sine to studiekammerater fra markedsføringsøkonomuddannelsen på Cphbusiness og startede derefter Inmix.

De trak på deres erfaring fra praktikforløb i marketingbureauer, og så blev de en del af iværksætterfællesskabet Inkubatoren på Cphbusiness, hvor de mødte erfarne undervisere og andre nyetablerede virksomheder.

Vi sparrede med andre unge virksomheder, som havde været igennem mange af de samme udfordringer, som vi sad med på det tidspunkt. Fx at lave hjemmeside, få styr på økonomien og lave det første regnskab, siger Frederik Nikolai Kruchov.

Bruger stadig markedsføringsøkonomuddannelsen

Da coronakrisen ramte Danmark i foråret 2020 påvirkede det Inmix kraftigt, og stifterne stod foran et afgørende valg.

Skulle vi dreje nøglen om? Eller skulle vi fortsætte og arbejde endnu hårdere for at få det til at lykkes alligevel, på trods af at vi havde mistet mange af de kunder, vi havde oparbejdet i løbet af de seneste år? Jeg endte med at købe Silas og Mikkel ud og betale for deres del af virksomheden, fortæller Frederik Nikolai Kruchov, der ikke tvivlede på, at Inmix havde et forretningsgrundlag.

I dag sidder ni medarbejdere på Inmix-kontoret nær Nyhavn i København. Og selvom der er gået lang tid, siden Frederik Nikolai Kruchov sammen med studiekammeraterne fik idéen til Inmix, så bruger han stadig kompetencer fra uddannelsen til markedsføringsøkonom på Cphbusiness.

Grundtankerne om at lave en marketingstrategi og en konkret handlingsplan for en influencerkampagne er noget, vi altid bruger. Når vi kommer med de skræddersyede løsninger til vores kunder, som de forhåbentlig køber ind i, fordi de passer perfekt til deres behov, så er det med afsæt i den strategiske tankegang fra Cphbusiness om at bygge en kampagne op step-by-step, siger Frederik Nikolai Kruchov.

Fakta

Ansøgningsfrister

1. juli: Professionsbacheloruddannelser
5: juli: Kvote 1

Læs mere og søg ind på cphbusiness.dk

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2024 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®