Ansøg nu

Start din karriere som kontorelev i Skattestyrelsen i Høje Taastrup

Drømmer du om en spændende, udviklende og afvekslende hverdag med mulighed for ansvar og indflydelse samt en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til balancen mellem privat- og arbejdsliv? Så bliv elev hos os!

Bliv en del af et stærkt fællesskab - få en uddannelse med mange muligheder

Som elev hos os får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration samt en spændende og afvekslende hverdag, hvor du anses som værende en medarbejder på lige fod med dine kollegaer.

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du vil få mange fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med og som altid er villige til at hjælpe dig.

Derudover tilbyder vi en elevplads med;

  • ansvar og udfordringer, som tilpasses dine faglige og personlige kompetencer
  • mange kontaktflader i en stor forvaltning
  • stor betydning, da du vil være med til at sikre finansieringen af det danske samfund
  • mange karriere- og uddannelsesmuligheder
  • plads til fritid og karriere. Hos os behøver du ikke vælge.

”Jeg føler mig altid set og hørt, og jeg er ikke 'bare' en elev. Jeg faldt hurtigt på plads i min enhed, og jeg føler, at jeg har arbejdet der i flere år (på den gode måde). Dette sker, fordi jeg er omgivet af gode kollegaer, har en god leder og at der generelt er et godt arbejdsmiljø og socialt miljø i skatteministeriet” fortæller kontorelev Laura Kjeldsen.

Arbejdsopgaver

Du skal i løbet af din kontoruddannelse igennem nogle specifikke fagområder såsom sagsbehandling, administration, økonomi og kommunikation. Din uddannelse vil derfor i samråd med dig blive tilrettelagt, så du får et ophold i flere kontorer og dermed får et bredt kendskab til vores forskellige arbejdsopgaver og til de fire specifikke fagområder.

Som elev i Skattestyrelsen er du med til at sikre, at borgere og virksomheder betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Eksempler på arbejdsopgaver kunne være at:

  • håndtere henvendelser og vejlede borgere pr. mail og telefon
  • sikre at borgere og virksomheders registreringer vedrørende skatter og afgifter er korrekte
  • sikre korrekt beskatning af personer - med særlig fokus på udenlandske borgere, der kommer til landet for at arbejde og danske borgere med udlandsforhold.

Hvem kan søge?

Du kan søge vores elevstilling, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2025.

Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest torsdag den 10. april 2025 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkonsulent Majken Hofflund på telefon 72 38 21 96.

Vi forventer at afholde samtaler, tirsdag den 22. april 2025 samt onsdag den 23. april 2025

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse er pr. 1. september 2025. Arbejdsstedet vil være Engelholm Allé 1, 2630 Høje Taastrup.

Skatteforvaltningen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Skattestyrelsen
Engelholm Allé 1
2630 Høje Taastrup

Datoer

Ansøgningsfrist: 10. april 2025 kl. 12.00
Tiltrædelse: 1. september 2025

Kontakt

Fagkonsulent, Majken Charlotte Hofflund
(+45) 72 38 21 96
Majken.Hofflund@SKTST.DK



Lær os bedre at kende


Find vej

.

Vær med til at gøre en forskel og sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund

Som elev i en af Skatteforvaltningens styrelser kommer du til at arbejde i en stor organisation, som består af syv specialiserede styrelser, der løser opgaver inden for hver deres kerneområde. Du bliver dermed del af en spændende hverdag, hvor der er stor variation i opgaverne.

De syv styrelser er Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.

Styrelserne tilbyder elevstillinger med speciale i offentlig administration og med arbejdsopgaver inden for f.eks. økonomi, administration, kommunikation og HR. På trods af de forskelligartede opgaver, er høj faglighed kernen i alle styrelserne, der sammen løser en stor samfundsopgave. Vi samarbejder og tænker på tværs af opgaver, fagligheder og styrelser i de daglige beslutninger, og når vi skal løse den samlede opgave. Og vi sikrer, at opgaven kommer sikkert i mål. Vil du være med?

Læs mere om de ledige elevstillinger og dine karrieremuligheder på styrelsernes hjemmesider.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®