Ansøgningsfristen er udløbet

Bliv kontorelev med fokus på administration

Andersen & Heegaard søger en kontorelev, der under sin uddannelse vil med på vores udviklingsrejse. Pak dit bedste servicegen, gå-på-mod og dit detaljerede mindset, så har vi et 2-årigt forløb klar til dig på vores hovedkontor i Brøndby.

En administrativ ørn

Med fokus på administration kommer du til at indgå i vores administrative afdeling. Her varetager vi alt fra økonomi og medarbejdere til arrangementer og kommunikation – og det skal du være en del af. Med andre ord skal du have lyst til at blive en administrativ ørn inden for:

  • Fakturering, kreditorbogføring, lønregnskaber og bogføring af bankposter.
  • Udarbejdelse af nøgletalsrapporter og trække statistikker.
  • Assistere med HR-opgaver inkl. lønregnskab.
  • Kundeservice og kommunikation.
  • Diverse ad-hoc opgaver.

Vi vil prioritere at du får et alsidigt forløb inden for administration.

Kan du tjekke følgende af?

For at passe godt ind i stillingen og vores virksomhed, skal du kunne nikke genkendende til følgende:

  • Du har gennemført merkantilt grundforløb.
  • Du har et godt kendskab til Office-pakken.
  • Du har personlige ambitioner, som vi kan få lov at støtte op om.
  • Fleksibilitet, struktur og gode samarbejdsevner er noget, du tager med på arbejde hver dag.
  • At smile og være udadvendt er en del af din personlighed.
  • Du har mod på en uformel omgangstone.

Lidt om os

Vi er næsten 400 medarbejdere som arbejder med byggeri i hele Danmark. Vi arbejder med teknik, men frem for alt arbejder vi sammen og på tværs af fagligheder. Hos A&H er vi KLAR, hvilket indebærer værdierne Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. De værdier rammesætter vores hverdag, og dem skal du selvfølgelig kunne se dig selv i.

Indbakken er åben

Beskriv dig selv i en målrettet ansøgning og hvorfor det er dig, vi skal vælge som vores nye kontorelev. Ansøgning, CV og karakterbeviser skal du sende til HR-chef Anna Magaard via "Ansøg nu" knappen.

For mere information kan du fange Anna på tlf. 23 22 07 17. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Tekniq og HK. Vi indkalder løbende til samtale og afslutter ansøgningsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Andersen & Heegaard opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Andersen & Heegaard A/S
Knudslundvej 33
2605 Brøndby

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Efter aftale

Kontakt

HR-chef, Anna Magaard
(+45) 23 22 07 17
anna@aogh.net



Find vej

.

Hvad gør vi?

Antallet af lærlinge udgør 16 % af medarbejderantallet i Andersen & Heegaard.

Vi har en fast procedure for lærlingeforløb, som sikrer integration i virksomheden og tilrettelagt forløb. Vi prioriterer at give vores lærlinge et bredt fagligt kendskab, hvilket betyder at de får lov at komme rundt i forskellige afdelinger på forskellige opgaver. Lærlinge har et fast referencepunkt i en lærlingeansvarlig afhængigt af fagområde. Det skaber sikkerhed og tryghed i forløbet, og sørger for at understøtte uddannelsens kvalitet. I forløbet er lærlinge allokeret til enkelte teknikere i en længerevarende periode, så vi sikrer stabilitet i forløbet.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®