FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?
Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.
Vil du gerne have en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration? Som elev i Skatteankestyrelsen får du en hverdag med forskellige opgaver inden for kontorområdet – tilpasset dine kompetencer. Hos os bliver du en del af et større fællesskab med dygtige kolleger, som er klar til at hjælpe dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af klager. Som elev i Skatteankestyrelsen bliver du en del af et større fællesskab, der behandler klagesager med stor samfundsmæssig betydning og med konsekvenser for både virksomheder og borgere. Du vil opleve, at vi går op i kvalitet, uanset hvor vi er ansat i styrelsen, og du vil opleve, at effektiv arbejdstilrettelæggelse og god behandling af klagere er vigtig for os.
Som elev i Skatteankestyrelsen får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration og kan se frem til en afvekslende hverdag med mulighed for ansvar og indflydelse. Vi tager godt imod dig og ser dig som en medarbejder på lige fod med dine kolleger. Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du får fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med, og som altid er villige til at hjælpe dig. Desuden har vi også en 2. års elev i kontoret, som du vil indgå i et fællesskab med.
Vi tilbyder en elevplads med:
Kontorelev Karina Baaring fortæller:
”“Som elev i Skatteankestyrelsen bliver oplæringen tilpasset mig og min læringsstil, og der er altid hjælp at hente hos mine kollegaer. Der er mange forskellige opgaver at tage fat på, så jeg keder mig aldrig. Derudover er der en dejlig uformel tone på arbejdspladsen, og jeg føler mig set og velkommen.”
Du bliver en del af kontoret Sagsadministration i Odense, som bliver den centrale base for dit uddannelsesforløb hos os. Her kan dine arbejdsopgaver bl.a. være administrativ understøttelse af klagesagsbehandling – fx klargøre sager, hjælpe vores sagsbehandlere, sende afgørelser og afslutte sager.
Du skal i løbet af din kontoruddannelse igennem nogle specifikke fagområder som sagsbehandling, administration, kommunikation og økonomi. I samarbejde med dig tilrettelægger vi derfor din uddannelse, så du får et ophold i flere af vores kontorer. Det giver dig et bredt kendskab til forskellige arbejdsopgaver og fagområder, og du vil blive oplært i forskellige jobfunktioner og få praktisk erfaring med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for kontorfaget.
Du kan søge vores elevstilling, hvis du synes ovenstående lyder spændende, og du samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2025.
Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, skal du sende den sammen med din ansøgning.
Du kan få mere information om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern og høre nuværende elevers oplevelse af elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale miljø samt fremtidsmuligheder.
Vi afholder virtuelle infomøder på nedenstående datoer:
Tilmeld dig via linket: Infomøder om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via "Ansøg nu" knappen senest søndag den 2. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8-10.
Du kan læse mere om Skatteankestyrelsen på vores hjemmeside, og hvis du har yderligere spørgsmål, kan du funktionsleder Gitte Jørgensen på telefon 33 76 26 73 eller mail GJO@sanst.dk.
Der kan indgå en mindre personligheds- og logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som blot er et samtaleværktøj, hvor der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Thomas B. Thriges Gade 44-48, 5000 Odense.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Skatteankestyrelsen
Thomas B. Thriges Gade 44-48
5000 Odense
Datoer
Ansøgningsfrist: 2. februar 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025
Kontakt
Gitte Jørgensen
(+45) 33 76 26 73
GJO@sanst.dk
Find vej
Skatteankestyrelsen behandler klager over skat og vurdering. Vores opgave er at sikre korrekte, uafhængige og forståelige afgørelser til rette tid. Vi er et fælles sekretariat for Landsskatteretten og skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnene, som træffer den endelige afgørelse i de fleste sager.
Vi har medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.
Skatteankestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.