FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

Ansøg nu

Reservedelselev hos P. Christensen Kolding

Er du klar på at kickstarte din karriere i autobranchen, og er du ambitiøs og har lyst til at specialisere dig inden for Mercedes-Benz? - så er du muligvis vores nye Reservedelselev.

Hos P. Christensen Kolding er vi forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz person-, vare-og lastbiler. Her søger vi en engageret Reservedelselev, som er klar til at starte sin karriere i vores reservedelsafdeling. Vi har stort fokus på de rette kompetencer og faglig dygtighed, hvor du vil tilegne dig den nyeste faglige viden, sideløbende med, at du gennemfører din uddannelse som handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd. Dine primære arbejdsopgaver vil være modtagelse og håndtering af reservedele, ekspedition af vores mekanikere og kunder, samt lagerstyring.

Vi er igennem flere generationer en familieejet virksomhed, hvor alle brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Vi arbejder alle ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion i samarbejdet med vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med ambitiøse og dygtige kolleger, der udover de professionelle kompetencer, også byder på godt samarbejde, sparring og tæt kollegaskab. Vi går meget op i, at vores medarbejdere altid er klædt bedst muligt på til opgaverne, hvorfor du får en god intro til opgaverne samt god sparring undervejs i dit uddannelsesforløb.

Skal du med på holdet?

For at være klar til at blive Reservedelselev hos os, skal du være i gang med slutningen af, eller have bestået grundforløbet, og indenfor den nærmeste fremtid være klar til at starte hos os. Derudover er det en fordel, at du er vild med biler, er ansvarsbevidst, har gåpåmod og sætter en ære i god service og kvalitet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Rene Eden Andersen på mail rea@pchristensen.dk eller tlf. 21896065.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

P. Christensen A/S
Trianglen 11
6000 Kolding

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Rene Eden Andersen
(+45) 21 89 60 65
rea@pchristensen.dk



Find vej

.

Om P. Christensen A/S

Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 9 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Opel, Peugeot, Citroën, Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Honda. Tilsammen beskæftiger vi mere end 400 dedikerede medarbejdere.

Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2024 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®