Brænder du for it og det at hjælpe andre?
Er du engageret, serviceminded - og vil du være med til at tænke nyt - så kan du blive vores næste it-supportelev!
Afdelingen for IT-Service søger tre it-supportelever med start ca. 1. august 2025 – vi foretrækker at du inden start har afsluttet grundforløbet for uddannelsen.
DTU er Danmarks førende tekniske universitet, med en IT-afdeling i rivende udvikling der bl.a. har fokus på høj faglighed og sikkerhed, samt transparens og trivsel.
Vi er en ambitiøs afdeling med 280 dedikerede medarbejdere, der arbejder på tværs af forskellige fagområder. Vi værdsætter tværfaglig sparring, da vores forskellige perspektiver skaber en god synergi og innovative løsninger.
Vi arbejder med brugeren i centrum, og derfor samarbejder vi tæt med enhederne på DTU, for et udefra-og-ind perspektiv som sikrer, at vores IT- løsninger og services er brugervenlige og effektive.
Vi har et stærkt fokus på kunstig intelligens (særligt generative AI), datamanagement og digitaliseringsmodenhed. Disse områder er centrale for vores mission om at optimere og udvikle støttefunktioner til uddannelse, forskning, rådgivning og universitetsdrift. Vores mål er at levere førsteklasses IT-løsninger, der understøtter og fremmer DTU’s kerneaktiviteter.
DTU er en stor læreplads med mulighed for at prøve mange forskellige grene af it-faget af. Vi stræber efter altid at have 8-12 it-elever ansat. Vi er stolte af at en del af vores tidligere elever har valgt at fortsætte deres karriere på DTU efter endt uddannelse.
Dit elevforløb gennemføres som et rotationsforløb med andre it-supportelever, hvilket betyder, at du kommer rundt i forskellige teams både i Lyngby, Ballerup og Risø og får prøvet kræfter med en masse forskellige opgaver inden for it.
Vi ønsker at du er en smilende og servicemindet person der ser muligheder frem for begrænsninger, samt trives i et omskifteligt og til tider travlt miljø.
Det er vigtigt at du tager medansvar for egen læring og viser nysgerrighed, samtidig med at du er en holdspiller.
Det er en fordel hvis du er kvalitetsbevidst, struktureret og omhyggelig, og derved er god til at planlægge og skabe overblik.
Du skal kunne kommunikere på dansk og engelsk både på skrift og tale.
Det er et plus hvis du har kørekort.
Du skal have gennemført nedenstående uddannelse:
Er du over 25 år, gælder de samme adgangskrav, men der kan blive tale om at afkorte antallet af specialefag og uddannelsens varighed.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt Organisationsaftale for Håndværkere i staten.
Arbejdssted: DTU Risø Campus, DTU Ballerup Campus, DTU Lyngby Campus.
Din online ansøgning skal være sendt til os senest den 11. maj 2025. Åbn linket via ”Ansøg nu” og udfyld ansøgningsformularen og vedhæft CV, ansøgning og eksamenspapirer.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 21 og 22.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anne Bank Greenfield på annegee@dtu.dk eller 93 51 89 73.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Danmarks Tekniske Universitet
Centrifugevej 374
2800 Lyngby
Datoer
Ansøgningsfrist: 11. maj 2025
Tiltrædelse: 1. august 2025
Kontakt
Anne Bank Greenfield
(+45) 93 51 89 73
annegee@dtu.dk
Find vej
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.