FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

Ansøgningsfristen er udløbet

Bliv revisorgraduate i PwC Odense og kom helt tæt på kunderne fra dag 1

Kunne du tænke at gøre karriere i en rolle, hvor dit arbejde er med til at forme økonomien i både danske og internationale virksomheder?

Grib chancen for at bygge videre på den viden, du har tilegnet dig på cand.merc.aud. studiet, når du kaster dig ud i at løse opgaver for vores kunder lige fra start. Og bare rolig, du kommer ikke til at stå alene – i PwC løser vi opgaverne i fællesskab, og du får et bredt netværk i ryggen.

”Læringskurven er stejl, men til gengæld får du også hurtigt ansvar. Og dine nye kolleger er eksperter inden for deres felt og vil elske at dele deres viden og erfaring med dig,”” fortæller revisor Amanda, som selv startede sin karriere som graduate.

Bliv graduate i vores Trustbuilder-forløb

Som graduate i PwC kommer du gennem vores Trustbuilder-forløb, hvor du kombinerer din viden fra studie med praktisk erfaring, og får gode værktøjer til at være kundernes betroet rådgiver. Samtidig kan du glæde dig til at følges med andre på din årgang og lære dem godt at kende, blandt andet gennem de mange graduate-events, der bliver holdt for jer.

”Vi har et stærkt sammenhold på årgangen, men også på tværs, for vi er rigtig mange unge, der enten er i gang med et graduate- eller traineeforløb. Vi har det bare rigtig sjovt sammen,” fortæller Peter på graduateforløbet.

Du bliver hjulpet godt på vej af en Career Coach, som støtter din personlige- og faglige udvikling gennem hele din karriere hos PwC. Du kan læse mere om forløbet her: www.pwc.dk/bliv-revisor

Og kunne du tænke dig at blive statsautoriseret revisor på sigt, så er vi også klar til at støtte dig i det.

Kom hele vejen rundt om revisorfaget

Din første tid vil særligt gå med Trustbuilder-kurser, hvor du møder de andre revisorgraduates i PwC DK. Herefter starter hverdagen ude i din afdeling, hvor du indgår på lige fod med dine kolleger, som står klar til at tage godt imod dig.

Vi arbejder i teams, og du kan derfor se frem til at indgå i forskellige konstellationer og løse opgaver for mange forskellige typer af kunder – afhængig af, hvilken afdeling du starter i, kan du arbejde med alt fra internationale, børsnoterede selskaber til mindre familieejede virksomheder og i det offentlige regi.

Du kan blandt andet komme til at arbejde med:

  • regnskabsanalyse
  • lagerkontrol
  • revision af specifikke regnskabsposter
  • CSR og bæredygtighedsrapportering.

”Du kommer helt tæt på kunderne, men ikke kun på deres finansafdeling. Du vil fx også opleve at komme ud på lageret eller i produktionen. Det giver en virkelig god forståelse for virksomheden,” uddyber Amanda.

Teamwork og selvstændigt arbejde? Vi tilbyder begge dele.

Du skal samarbejde med kunder og kolleger. Derfor er det vigtigt, at du er god til at opbygge relationer og er en teamplayer, der ser opgaveløsningen som holdindsats. Dog er det lige så vigtigt, at du kan motivere dig selv til at løse din del af opgaven på egen hånd.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har afsluttet en cand.merc.aud. eller lignende uddannelse
  • interesserer dig for tal, matematik og økonomi.

Til alt det, du er. Og alt det, du kan blive.

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår og karrieren udvikler sig. Det er også der, hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for vores kunder og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger: Succes skaber vi sammen.

Klar til at kickstarte din karriere?

Så send din motiverede ansøgning, dit CV og karakterudskrift fra din nuværende og tidligere uddannelse via "Ansøg nu" knappen. Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til Anne Sofie Degn på anne.sofie.bang.degn@pwc.com.

I din ansøgning skal du fortælle lidt om:

  • hvem du er, og hvorfor du vil søge jobbet
  • hvilke overvejelser, du har gjort dig om at arbejde fuldtid og studere deltid
  • hvad du har lært fra dit studie/arbejde, og hvad tager du med videre
  • særlige interesseområder du har, eller om du gerne vil arbejde med en bestemt type kunde.

Vi screener og interviewer løbende og tager opslaget ned, når vi har ansat næste års revisortrainees. Så søg hellere i dag end i morgen!

Opstart er 1. september 2025, hvor du bliver taget imod i receptionen i Odense.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

PwC
Munkebjergvænget 1, 3. og 4. sal
5230 Odense

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. september 2025

Kontakt

Anne Sofie Degn
anne.sofie.bang.degn@pwc.com



Lær os bedre at kende


Find vej

.

Trustbuilder er PwC’s uddannelsesforløb for fremtidens økonomiske rådgivere. Vi kalder forløbet for Trustbuilder, fordi vi klæder fremtidens revisorer på til at være kundens mest betroede rådgiver.

Som Trustbuilder i PwC fastansættes du enten som trainee eller graduate fra første dag. Din faglige og personlige udvikling er i fokus, og du får derfor tildelt din egen career coach, som følger din udvikling tæt. Sammen sørger I for, at du får spændende opgaver, og at dine kompetencer bliver brugt på bedst mulig vis på relevante projekter.

Du kommer til at arbejde med spændende revisionsopgaver fra start i tæt samarbejde med kunder og kolleger, og du bliver en del af en unik kultur og et stærkt sammenhold på tværs af PwC, hvor vi lærer af og med hinanden.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2024 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®