FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?
Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.
Som elev hos os er du med til at sikre gode løn- og ansættelsesforhold for 230.000 ansatte i industrien. Vi er en arbejdsplads med store ambitioner, høj faglighed og godt kollegaskab.
CO-industri søger en elev med speciale i administration med forventet tiltrædelse 1. september 2024. Du får en spændende og bred uddannelse, hvor du blandt andet skal arbejde med korrespondance, bogholderi, sagsbehandling samt møde- og konferenceplanlægning.
Du kommer til at arbejde sammen med engagerede, kompetente og gode kolleger i en dynamisk hverdag med varierede opgaver. Vi lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen, og vi er gode til at grine og arbejde tæt sammen. Samtidig kan du med dine kompetencer og din personlighed i høj grad være med til at præge udviklingen af din uddannelse.
Desuden lægger vi stor vægt på, at du er engageret, nysgerrig, har et godt humør og mod på nye opgaver og udfordringer
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til souschef Jan Kristensen Schmidt på telefon 33 63 80 19.
Uddannelsen varer 2 år og vil foregå hos os i CO-industri. Du bliver tilknyttet Niels Brocks digitale skoleforløb.
Der går busser til døren, og Sluseholmen metrostation åbner i løbet af 2024.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Send din ansøgning til hr@co-industri.dk - skriv ”Elevansøgning” i emnefeltet. Hvis du sender dokumenter med dit cpr-nummer, anbefaler vi, at du skjuler de sidste fire cifre. Vi glæder os til at høre fra dig.
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler. Ansøgningsfristen er 25. februar 2024.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
CO-industri
Molestien 7
2450 København
Datoer
Ansøgningsfrist: 25. februar 2024
Tiltrædelse: 1. september 2024
Kontakt
Souschef Jan Kristensen Schmidt
(+45) 33 63 80 19
Find vej
CO-industri er en sammenslutning af ni fagforbund for 230.000 timelønnede samt administrative og tekniske funktionærer i danske industrivirksomheder. Vi er 37 ansatte i CO-industri. Du kan læse mere om os på www.co-industri.dk