FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?
Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.
Drømmer du om at blive revisor, og interesserer du dig for økonomi og matematik? Så er det dig, vi leder efter!
Hos Aros statsautoriserede revisorer søger vi revisorelever til vores kontor i Aarhus C med start til september 2025.
Vi søger dig, der er i gang med eller har afsluttet din HHX, STX, finansøkonom, finanscontroller eller lignende uddannelse. Du er solid i matematik, men du skal ikke være en talknuser fra begyndelsen - det vigtigste er, at du både har evnerne og viljen til at blive det.
Du er oprigtig, vedholdende, selvstændig og fagligt passioneret, og har du en god portion forretningsforståelse og en hel del ambitioner, er du allerede godt på vej, Du er med andre ord allerede god, men du vil gerne blive endnu bedre.
Det er vigtig for os, at du føler dig velkommen fra første dag.
Vi har derfor sørget for, at dit skrivebord står klart med pc og diverse udstyr - og efter en fælles morgenmad, hvor du møder dine nye kolleger, har vi forberedt tre introdage, hvor du introduceres for de arbejdsgange og IT-systemer, vi benytter i hverdagens mangeartede opgaver. Vi arbejder i mindre teams, og du får tilknyttet en manager og et team fra første dag. Din manager vil være din faste kontaktperson under hele dit traineeforløb.
Vi sørger for, at du får en elevuddannelse, der klæder dig godt på både teoretisk og praktisk, så du er klar til din arbejdsmæssige fremtid hos os. Har du lyst, hjælper vi dig hele vejen mod drømmen om at blive revisor.
Revisionsbranchen har ry for at være en branche, hvor man skal lægge mange arbejdstimer udover de normale 37 timer om ugen. Hos Aros Revision arbejder vi ikke "solen sort", da vi prioriterer, at vores medarbejdere også har tid til et privatliv uden for arbejdstid.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores PA, Maj-Britt Johansson på tlf. 4185 1180.
Hvis ovenstående kunne have din interesse, så send din ansøgning inkl. CV og HHX/STX-eksamensbevis via "Ansøg nu" knappen hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Sted
Aros statsautoriserede revisorer I/S
Værkmestergade 3, 4.sal
8000 Aarhus C
Datoer
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: September 2025
Kontakt
Maj-Britt Johansson
(+45) 41 85 11 80
Find vej
Aros statsautoriserede revisorer er et ungt og proaktivt revisionsfirma, som er etableret i 2005. Firmaets domicil er i centrum af Aarhus samt en afdeling i København.
Firmaet har 5 partnere, som alle er statsautoriserede revisorer. Herudover er der beskæftiget ca. 50 medarbejdere i firmaet.
På trods af firmaets unge alder har flere af partnerne mange års erfaring som praktiserende revisorer. Vi er således en blanding af et ungt miljø og masser af erfaring.