FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

Ansøg nu

Regnskabselev til Kræftens Bekæmpelse

Forestil dig en elevplads hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt – og hvor vi garanterer, at vi sætter din udvikling i højsædet.

Har du mod på en uddannelse, hvor du kombinerer teori med praksis i en organisation, som er midt i en spændende udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye regnskabselev med start den 1. september 2025.

Om os

Kræftens Bekæmpelse er en demokratisk forening, der leverer anerkendt forskning, viden om forebyggelse samt støtte til patienter og pårørende. Vi har et stærkt og aktivt fællesskab, og kræftsagen giver både vores medarbejdere, medlemmer og frivillige en tydelig fælles mission, som binder os og befolkningen sammen. Vi arbejder for at færre får kræft, at flere overlever kræft og at alle får et bedre liv med og efter kræft.

Regnskab og Løn er en afdeling på 13 medarbejder, der består at et regnskabsteam, controllerteam og løn. Vi udfører kontroller vedrørende registrering og behandling af foreningens økonomiske transaktioner og koordinerer udarbejdelsen af budgetter og regnskaber for alle Kræftens Bekæmpelses afdelinger og fonde.

Om jobbet

Du vil indgå i et regnskabsteam, hvor digitalisering af arbejdsgange og processer er en del af hverdagen. I dit uddannelsesforløb vil du blive oplært i at løse og beherske de regnskabsopgaver, der er i Kræftens Bekæmpelse. Du får kendskab til de generelle regnskabsfunktioner, og vi går i dybden med flere af funktionerne, så vi sikrer, du kan beherske gængse regnskabsfunktioner som udlært regnskabsmedarbejder.

Dine arbejdsopgaver

Du vil arbejde efter en uddannelsesplan og blive tilknyttet dygtige uddannelsesansvarlige. De vil give dig sparring og støtte, så du i takt med din udvikling lærer at arbejde selvstændigt og får selvstændigt ansvar for opgaver. Du vil lære at løse mange forskelligartede opgaver inden for følgende områder:

  • Bogføring, fakturering og e-fakturahåndtering
  • Debitor- og kreditorhåndtering
  • Afstemningsopgaver med moderne afstemningsværktøjer
  • Deltagelse i processen omkring udarbejdelse af periode- og årsregnskaber
  • Øvrige opgaver i regnskabsafdelingen

Om dig

For at komme i betragtning til stillingen skal du have gennemført enten grundforløbet på HG2 kontor, HHX eller EUX, HTX, STX og HF med 5 ugers supplering inden tiltrædelsen 1. september 2025. Du vil i de 2 år have mellem 6 og 14 ugers skoleophold på Niels Brock i København.

Som regnskabselev hos os i Kræftens Bekæmpelse, vil du opleve, at nogle dage ligner hinanden, og andre dage udvikler sig helt anderledes, end du havde tænkt fra morgenstunden. Du tager ansvar for din læring og uddannelse, hvor du med interesse sætter dig ind i, hvordan vi løser arbejdsopgaverne i dag, og byder aktivt ind, hvis vi kan gøre det bedre – måske ikke i morgen – men fremadrettet. Du er villig til at lære nyt hver dag.

Kendskab til Word og Excel, er at fortrække, da det er værktøjer vi anvender på daglig basis, samt en nysgerrighed på at lære nye systemer.

Vi tilbyder

En spændende stilling i en forening og organisation, der i den grad arbejder for en sag, der giver mening for mange.

Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og HK. Vi er en landsdækkende forening, og du vil få din daglige gang på Strandboulevarden 49 i København Ø og suppleret med et par måneder på vores områdekontor og rådgivning i Herlev. Vi arbejder fysisk, digitalt og hybridt alt efter, hvad opgaven har brug for, og vi prioriterer at spise en god, sund frokost sammen i vores fantastiske kantine, når vi er på den fælles arbejdsplads. Vil du være en del af vores idrætsforening, kunstforening eller deltage i pausegymnastikken, er du meget velkommen.

Mere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Karin Mansa Lindholt på 35 25 71 99, e-mail: karlin@cancer.dk.

Send din ansøgning via "Ansøg nu" knappen senest den 10. februar 2025. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 7 og 8 og 2. samtaler i uge 9 med ansættelse forventeligt pr. 1. september 2025.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Datoer

Ansøgningsfrist: 10. februar 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025

Kontakt

Karin Mansa Lindholt
(+45) 35 25 71 99
karlin@cancer.dk



Find vej

.

Kræftens Bekæmpelse

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!

Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.

Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.

Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!

Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere her.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®