FREJA baner vejen! Vil du med på holdet?

Bliv speditørelev hos FREJA og få branchens bedste og dygtigste kolleger samt en hverdag med højt til loftet og masser af ansvar.

Ansøg nu

Økonomielev

Bliv økonomielev i DR Økonomi Service Center – og få en unik start på din karriere i Danmarks fedeste mediehus!

Er du nysgerrig, klar til at lære en masse og ikke bange for at stille spørgsmål? Så har vi det perfekte job til dig! I DR søger vi en økonomielev, der vil være med til at styrke og udvikle vores økonomiarbejde.

Hvad kommer du til at lave?

Som økonomielev i Økonomi Service Center (ØSC) bliver du en del af et team, hvor opgaverne spænder bredt – og du kommer til at lære det hele fra bunden! Du vil blandt andet arbejde med:

  • Kreditorstyring: Behandle og betale fakturaer.
  • Debitorstyring: Følge op på betalinger og sikre korrekt fakturering.
  • Lønadministration: Arbejde med løndata, systemer og lovgivning.
  • Afstemninger: Sikre at alt stemmer – både i løn og regnskab.
  • AI og automatisering: Undersøge og implementere smartere løsninger.

Vi lover dig, at du aldrig kommer til at kede dig, og at du får en stejl læringskurve, mens du bliver en vigtig brik i vores arbejde.

Hvem er du?

Du er måske lige blevet færdig med din ungdomsuddannelse – fx STX, HHX, HTX eller HF – og er klar til at tage det næste skridt. Måske ved du lidt om økonomi, måske ikke – men vigtigst af alt er, at du:

  • Er nysgerrig og elsker at lære nye ting.
  • Tør spørge, når du møder noget, du ikke kender (endnu!).
  • Er detaljeorienteret, men stadig har overblikket.
  • Sætter en ære i god service, til både interne og eksterne kunder
  • Følger opgaver til dørs og tager ansvar
  • Har flair for IT og tal og synes det er sjovt

Kan du se dig selv i ovenstående – så er vi allerede godt på vej!

Hvorfor vælge DR?

Hos DR er du ikke bare elev – du bliver en del af et fællesskab, hvor vi tager ansvar for din udvikling. Her er et par facts om os:

  • Du bliver kollega med 2700 dedikerede medarbejdere i Danmarks største mediehus med indhold til TV, radio, podcast og streaming.
  • Vi arbejder for at give alle danskere i alle aldre viden, indsigt og underholdning.
  • Vi sætter bæredygtighed og innovation højt – og i ØSC får du mulighed for at være med til at tænke nyt.

Du vil få tilknyttet en mentor, der guider dig gennem elevtiden, og vi tilbyder løbende faglig sparring og mulighed for at udvikle dig – både personligt og professionelt. Du bliver ligeledes en del af DRs elevnetværk, hvor du kan lære andre elever og lærlinge at kende. I afdelingen har vi en anden årselev, som vil hjælpe dig på vej og som du altid kan bruge som sparringspartner.

Hvem er ØSC?

ØSC består tre teams; Finans og Økonomi, Løn og honorar og et controllerteam, som leverer mange forskelligartede økonomiserviceydelser til hele DR. Vi sørger bl.a. for udbetaling af løn og honorar, controlling, royaltyudbetalinger, fakturabehandling, betalinger, bogføring og afstemninger, hensættelser, kreditkort, rejseafregninger og meget mere. Vi søger kontinuerligt at optimere vores processer og arbejdsgange bl.a. ved hjælp af AI.

Det praktiske

Vi søger en økonomielev med start 1. september 2025. Du vil sideløbende med din ansættelse gennemgå den 2-årige elevuddannelse på Niels Brock.

HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet. Hvis du har STX, HTX og HF skal du have et 5 ugers EUD Student forløb med fagretningen Kontor.

Vi aflønner efter DRs overenskomst med HK.

Hvordan søger du?

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV senest 28. februar 2025 via "Ansøg nu" knappen. Vi holder samtaler løbende, så søg hellere i dag end i morgen!

Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte elevansvarlig, Sanne Gagner, på 2687 3667 eller saga@dr.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i DR ØSC!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

DR
DR Byen/Emil Holms Kanal 20
0999 København K

Datoer

Ansøgningsfrist: 28. februar 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025

Kontakt

Elevansvarlig, Sanne Gagner
(+45) 26 87 36 67
saga@dr.dk



Find vej

.

OM DR

I DR arbejder vi på at bringe danskerne sammen om det vigtige. Vi tager ordene demokrati, kultur og fællesskab alvorligt. Det må gerne være sjovt, så tårerne triller – eller alvorligt og have samme effekt – men det må aldrig være ligegyldigt. I DR får du cirka 2700 kollegaer fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdensklasse. Vil du med ombord?

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®