Få automatisk besked når en stilling matcher dig!

Ansøg nu

Eventkoordinatorelev Spinderihallerne

Spinderihallerne søger en ny eventkoordinatorelev, som får særligt fokus på at udvikle husets profil som et af mødestederne for byens studerende og unge.

Du skal brænde for både at lære at arbejde med events, markedsføring og projektledelse.

Om jobbet

Spinderihallerne er Vejle Kommunes store innovationsmiljø, som rummer alt fra konferencer og møder til at være et levende og fællesskabende hus om aftenen, hvor fokus er på at skabe liv og understøtte brugernes kreative interesser. Og på sigt et midlertidigt campusmiljø.

Som eventkoordinatorelev bliver du en del af husets eventteam, og skal være med til at planlægge og afvikle vores events. Gennem hele uddannelsen skal du arbejde i to sammenhængende spor:

  • Du får et særligt fokus på at arbejde med indsatser og events, som udvikler husets miljø til byens studerende og unge, der bruger huset både i dagtimerne og efter undervisning om eftermiddagen og om aftenen. Du får naturligvis lov til at planlægge og afvikle dine egne events, som både trækker fællesskaber ind i Spinderihallerne og tråde ud i Vejle.
  • Du bliver en fast del af teamet i Spinderihallerne, som arbejder med at skabe et levende hus. Herunder også vores arrangementsafdeling. Her skal du arbejde med planlægning, opbygning, afvikling og nedtagning af events og udstillinger.

Vi forventer af dig

Vores nye eventkoordinatorelev keder sig aldrig. Vi forventer derfor af dig, at du:

  • Er energisk og idérig. Du har mod på at kaste dig ud i nye former for opgaver og går gerne forrest i at finde på de gode events
  • Kan skabe netværk og samarbejder med byens studerende
  • Er udadvendt og trives godt i at udvikle sammen med nye mennesker
  • Er serviceminded, fleksibel og en god kulturbærer for Vejle Kommune
  • Er vant til at påtage dig ”værtsrollen” og brænder for at give dine gæster den bedste oplevelse

Kort fortalt; du skal brænde for fællesskaber og events. Og du skal brænde for at skabe aktiviteter i fællesskab med studerende og områdets unge. Erfaring fra fritidsjob, frivilligt arbejde på festivaler, kulturhuse, kunsthaller, større arrangementer eller lignende vil derfor være en fordel.

Stillingen kræver god fysik i forbindelse med opsætning og afvikling.

Du har inden starten som eventkoordinatorelev gennemført en af disse uddannelser: EUD, EUD-S eller EUX med fagretningen inden for events. Derudover gælder:

  • Hvis du var over 25 år, da du startede på et af ovenstående grundforløb, skal du have foretaget en RKV (realkompetencevurdering).
  • Søger du med baggrund i en HG, skal der stå ”eventkoordinator” øverst på dit bevis. Du skal ikke have foretaget en RKV, hvis du har gennemført en HG (uanset din alder).

Vi tilbyder dig:

Vi tilbyder dig en stilling som eventkoordinatorelev, hvor uddannelsens elevperiode er 2-årig. Der er indlagt 9-11 ugers skoleophold inklusiv den afsluttende fagprøve. Du bliver tilknyttet en elevansvarlig, og du bliver også en del af Vejle Kommunes elevnetværk inden for administrationsområdet.

Stillingen er 37 timer om ugen, og timerne vil ofte ligge på hverdagsaftener og i enkelte weekender, hvilket især gælder, når der afvikles arrangementer.

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Tiltrædelse 1. maj 2025.

Ansøgningsfrist søndag 23. marts kl. 23.59.

Om os:

Du bliver eventkoordinatorelev i Spinderihallerne, hvor du også får fast base. Spinderihallerne er Vejle Kommunes innovations- og udviklingsmiljø og rummer både kulturinstitutioner, foreninger og et stort iværksættermiljø med både kreative iværksættere og kunstnere.

Huset lægger hvert år lokaler til festivaler, konferencer, events og borgerdrevne fællesskaber. Du skal sammen med vores eventteam, projektmedarbejder og fællesskabskonsulent understøtte husets aktiviteter – herunder tirsdage og torsdage aftener, samt ved weekendaktiviteter.

Vi arbejder for at understøtte Vejles vision om at være det bedste sted at være studerende og ung ved at være et af Vejles mødesteder for studerende, og har det som særligt fokusområde at skabe nye fællesskaber og events, som understøtter dette – sammen med byens studerende og unge.

Du bliver en del af en stab på ca. 30 medarbejdere, som har vidt forskellige arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på teamwork, herunder altid at give hinanden en hånd med at hjælpe opgaverne i mål.

Flere oplysninger:

Spinderihallerne: Sekretariatsleder Christina Hegner, chrhe@vejle.dk, mobil 40 32 90 36.

Du kan læse mere om Spinderihallerne på www.spinderihallerne.dk

Du kan læse mere om at være elev i Vejle Kommune på www.vejle.dk/elev

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 13.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Ansøg nu”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Vejle Kommune, Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100 Vejle

Datoer

Ansøgningsfrist: 23. marts 2025
Tiltrædelse: 1. maj 2025

Kontakt

Spinderihallerne: Sekretariatsleder Christina Hegner
(+45) 40 32 90 36
chrhe@vejle.dk



Find vej

.

Spinderihallerne

Spinderihallerne danner rammen om et udviklingsmiljø med særligt fokus på designdrevet innovation og forretningsudvikling inden for de kreative erhverv. Vi er et fællesskabende, kreativt og levende hus, hvor mennesker mødes omkring en bred vifte af fællesskaber og aktiviteter.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®