Få automatisk besked når en stilling matcher dig!


Bliv administrationselev i 3F

Mulighederne er mange, hvis du vil være elev hos 3F. Vi har stort fokus på din faglige udvikling. Du bliver tilknyttet en elevansvarlig og bliver samtidig en del af et stort elevnetværk.

Vi mangler dig, som gerne vil være en del af en stor arbejdsplads og tage din uddannelse i 3F’s forbundshus. Vi tilbyder 100-vis af forskellige opgaver, mange kolleger og en travl arbejdsdag.

Elevpladserne er som udgangspunkt med start den 1. september 2025.

Vi bor centralt i København, tæt på Vesterport, tilbyder en lang række goder på arbejdspladsen, og vi søger nu Administrationselever til forskellige fagområder – er du én af dem?

Elev hos os:

Administrationselev til vores Byggegruppe:
Du kommer til at arbejde med kalenderstyring, koordination, planlægning af møder og konferencer, lettere sagsbehandling, administration af ind- og udmeldelser fra arbejdsgiverorganisationer sammen med kolleger, hvoraf mange stammer fra byggebranchen, hvor vores medlemmer arbejder.

Søg elevplads i Byggegruppen via knappen herunder.

Administrationselev til vores Industrigruppe:
Også her kommer du til at arbejde med kalenderstyring, koordination, planlægning af møder og konferencer etc. men på vores industriområde, som dækker store medicinalvirksomheder mm. Du får en travl hverdag med gode kolleger og selvstændigt ansvar.

Søg elevplads i Industrigruppen via knappen herunder.

Administrationselev til Center for Organisation:
Du skal være med til driften af centerets forskellige fagområder. Du kommer til at snuse til HR-opgaver, administration af kurser, booking af hoteller og konferencesteder, materialefremstilling. Du får plads i et team for administration og kommunikation – i centeret er vi ikke lige så tæt på medlemsfagene som i Grupperne – til gengæld arbejdes der med kompetenceudvikling, medlemsrekruttering og meget andet spændende.

Søg elevplads i Center for Organisation via knappen herunder.

Før du søger:

Det er naturligvis afgørende, at du har den skolegang, som er påkrævet for at starte på et elevforløb. Du skal derfor senest til sommer have gennemført STX/HHX/EUX eller en grunduddannelse.

Vi vurderer, om du har den påkrævede skolegang – og udvælger de kandidater, som vi tænker vil få et godt uddannelsesforløb hos os. For os handler det om, at vi fokuserer på uddannelsen af dig. Vi er en arbejdsplads med over 500 kolleger – og mange muligheder for at udvikle sig fagligt, hvis du udviser interesse og talent for opgaverne.

Hos os får du god løn og gode ansættelsesvilkår – samt mange flere fordele for dig som ansat:

  • vi har en fantastisk kantine med økologisk og bæredygtig mad – samt mad-med-hjem-ordning. Vi kan måske også friste med, at vi har kage i kantinen hver torsdag
  • vi har træningscenter i kælderen inkl. bade- og omklædningsforhold
  • vi har sociale klubber som fx kunstklub, vinklub og ølklub – har du en god ide til en klub, så kan du måske hjælpe med at starte den op.
  • Når du er elev hos os, vil der være plads til at kunne spare og danne et netværk med de andre elever i hele huset – cirka en gang om måneden mødes alle vores elever.
  • og meget meget mere.

Vores forventninger til dig som ny elev

Vi forventer, at du er mødestabil, pligtopfyldende, lærenem, ansvarsbevidst, nysgerrig og gerne initiativrig. Hos os kommer du langt med åbenhed og godt humør - og ikke mindst lysten til at samarbejde godt med mange forskellige kolleger.

Du indgår i et stort fællesskab, hvor vi stiller krav til hinanden og har forventninger om at løfte i flok.

Om os

Vi bor midt i København, lige ved Vesterport st. og kan kigge ud på Søerne. Vi er en arbejdsplads med over 500 medarbejdere, der spænder lige fra drift til politisk ledelse. Du bliver ansat under overenskomst med bl.a. en god løn og arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt HR-afdelingen på mail 3fhr@3f.dk – mærk mail ’Elev 2025’.

Ansøgning

Vi inviterer de ansøgere, som vi matcher bedst med til samtale.

Derfor: Sæt dig ned og fokuser på at skrive en kort målrettet ansøgning, hvor du fx fortæller om,

  • hvad du brænder for i forhold til din uddannelse
  • hvad du interesserer dig for fagligt og i hvilken retning du gerne vil udvikle dine kompetencer
  • hvad får dig til at søge elevpladsen hos os / den specifikke enhed
  • og husk også at medtage din skolebaggrund – det er vigtigt, at du har den påkrævede skolegang, hvis du vil starte som elev hos os.

Kan du se dig selv i stillingen som en af vores nye elever – så søg elevpladsen ved at klikke på "Søg elevplads" knappen under den relevante stilling senest torsdag den 13. marts 2025 kl. 12.00.

Du vil modtage besked efter ansøgningsfristen, hvis du er inviteret til samtale.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

3F
Kampmannsgade 4
1604 København V

Datoer

Ansøgningsfrist: 13. marts 2025 kl. 12.00
Tiltrædelse: 1. september 2025

Kontakt

HR-afdelingen
3fhr@3f.dk



Find vej

.

3F som læreplads

Som elev i 3F er du altid i trygge hænder. En af dine nærmeste kollegaer er uddannet elevansvarlig og vil være ansvarlig for din uddannelse og oplæring, mens du er elev hos os. Han eller hun vil være din sparringspartner og vil være parat til at give råd og vejledning, når du har brug for det.

Du bliver samtidig en del af et stort elevnetværk af både nye og gamle elever, som er elevernes eget forum til sparring og erfaringsudveksling på tværs af mange forskellige uddannelsesområder.

Når man træder ind ad døren som elev, bliver man opfattet som en væsentlig ressource, der indgår i den daglige drift og får selvstændige og afvekslende arbejdsopgaver.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at du får det bedste forløb fra din første til din sidste dag som elev i 3F. Faktisk giver Forbundshuset de færdige elever mulighed for at arbejde i huset de første tre måneder efter at de er blevet færdige med deres uddannelse, hvis de ikke allerede har fundet et job. Det giver en blød overgang til jobmarkedet.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®