Ansøg nu

Bliv elev som kundeansvarlig ejendomsadministrator i Balder

Er du klar til at kickstarte din karriere i ejendomsbranchen?

Balder søger en ambitiøs og serviceminded elev til vores kundeafdeling!

Vil du have en hverdag fyldt med spændende opgaver, ansvar og gode kollegaer, der hepper på dig? Som elev hos Balder bliver du en del af et stærkt team, hvor du lærer alt om ejendomsadministration, kundeservice og de mange facetter af at drive en ejendom. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi deler viden og hjælper hinanden med at skabe de bedste kundeoplevelser.

Hvad indebærer jobbet?

Kundekontakt og service:

  • Sikre gode oplevelser og daglig kundekontakt via personlig dialog, telefon og e-mail
  • Bidrage til høj kundetilfredshed – bl.a. ved at følge op på tilbagemeldinger fra kundetilfredshedsundersøgelser
  • Sørge for, at ejendommene altid fremstår præsentable og vedligeholdt

Administration og ejendomsdrift:

  • Arbejde i Unik Bolig4 og CRM-systemet Salesforce
  • Hjælpe med ind- og fraflytningssyn
  • Assistere med rykkerbreve, saldolister og fakturahåndtering i UBW
  • Lære at håndtere inkassosager og få indsigt i ejendomsøkonomi
  • Samarbejde tæt med vores driftsteam om vedligeholdelse

Hvem er du?

  • Du er nysgerrig, lærevillig og klar på en stejl læringskurve
  • Du har lyst til at arbejde med mennesker og yde god service
  • Du har flair for IT og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer
  • Du er i gang med en kontoruddannelse med speciale i ejendomsadministration
  • Du interesserer dig for ejendomsbranchen og er ikke bange for at tage ansvar

Hvem er vi?

Hos Balder Danmark er vi omkring 100 medarbejdere og vi råder over cirka 4.500 lejemål i ejendomme i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Vi har en uformel kultur, hvor vi prioriterer både faglighed og godt humør. Som vores nye elev bliver du en vigtig del af Kundeafdelingen fra dag ét. Vi sørger for en grundig oplæring og giver dig masser af ansvar, så du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Er du klar til at blive en del af Balder?

Send os dit CV og udfyld spørgeskemaet via "Ansøg nu" knappen – og hvis du har mod på det, vil vi elske at modtage en videoansøgning! Vi behandler ansøgninger løbende, så søg allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt kundechef Cille Kali Junge på Cille.Junge@balder.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Balder Danmark A/S
Vesterbrogade 1E, 5. sal
1620 København V

Datoer

Ansøgningsfrist: 4. maj 2025
Tiltrædelse: Hurtigst mulig

Kontakt

Cille Kali Junge
Cille.Junge@balder.dk



Find vej

.

Når du søger, er det i første omgang os i HR, du får i tale, og du er altid velkommen til at række ud til os, hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte os på mail på hr_dk@balder.dk, eller du kan ringe til Cecilie Mikkelsen, som er HR-konsulent på +45 52185931.

Vi glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Mange hilsner
Charlotte & Cecilie

Hvem er vi

Balder Danmark hører under det svenske moderselskab, Fastighets AB Balder, der har 20 års erfaring og flere end 1.900 ejendomme fordelt over Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England. Vi bygger derfor på et solidt fundament af både erfaring og stabilitet. I 2015 introducerede vi Balder i Danmark og har siden da opbygget vores danske organisation i København, og vi er nu omkring 100 medarbejdere og har 23 ejendomme med 4.500 lejemål i kvalitetsejendomme i København, Storkøbenhavn og Nordsjælland.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®