Ansøg nu

Er du klar til at kickstarte din karriere i økonomi og regnskab i shipping?

Clipper Bulk A/S søger engagerede økonomielever, der vil være en del af en global arbejdsplads, hvor personlig og faglig udvikling er i fokus.

Du bliver en del af den afsluttende og vigtige fase i shippingrejsen og får ikke blot en solid økonomisk uddannelse, men også en god forståelse for, hvordan shippingbranchen fungerer fra A-Z.

Din elevtid hos Clipper

Som økonomielev hos Clipper vil du gennem et toårigt forløb få praktisk erfaring i en international virksomhed og dit praktikforløb vil være struktureret og variere mellem praktisk arbejde og teori.

Du vil rotere mellem forskellige afdelinger og få indblik i arbejdsområder som:

  • Kontrolafdeling
  • Årsregnskaber samt skat, moms og afgifter
  • Debitor-, kreditor- og finansbogholderi

Vi søger to elever i år og har et klart ønske om at tilbyde fastansættelse efter endt elevtid – én i kontrolafdelingen og én i finans- og betalingsfunktionen.

Dine faglige og personlige kompetencer

Det er vigtigt, at du arbejder struktureret og har en systematisk tilgang til opgaver. Derudover forventer vi at du:

  • Som minimum opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i økonomi
  • Har flair for tal og gode engelskkundskaber
  • Er moden, selvstændig og god til at kommunikere
  • Er detaljeorienteret og grundig i dit arbejde
  • Er nysgerrig og ikke bange for at skabe nye relationer

Du er indstillet på forandring og udvikling, samtidig skal du forvente, at rutineopgaver også er en del af hverdagen.

Hvad du vil elske ved os

Hos Clipper bliver du en del af et professionelt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter teamwork, innovation og godt humør. Vi tilbyder:

  • En international arbejdsplads med et inspirerende arbejdsmiljø
  • Masser af sociale, sportslige og kulturelle arrangementer
  • Et stærkt fællesskab i en familieejet virksomhed, hvor teamwork, innovation og trivsel vægtes højt.
  • Attraktive medarbejdergoder, herunder pension, sundheds- og tandforsikring samt adgang til fitness, wellness-faciliteter og en fremragende frokostordning.
  • Smukke kontoromgivelser i Nordhavn, København, tæt ved metrostation

Din uddannelse strækker sig over to år inklusiv 12 ugers skoleophold på f.eks. Niels Brock. Du bliver tilknyttet en erfaren mentor, som står klar til at navigere dig sikkert igennem dit karriereforløb.

Tidligere økonomielev siger dette om Clipper
"Som økonomielev hos Clipper lærer jeg både regnskab og får indblik i shipping. Det er en spændende kombination, hvor man hele tiden lærer noget nyt. Samtidig er man en del af et fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor man føler sig velkommen fra starten."

Vi ser frem til at høre fra dig

Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende Head of People & Culture, Line Randløv en sms på 30385048, så bliver du ringet op.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Clipper Bulk A/S
Sundkrogsgade 19
2100 Copenhagen

Datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontakt

Line Randløv
(+45) 30 38 50 48



Find vej

.

Om Clipper Bulk

Clipper er en leder indenfor tørlast industrien, operatør, poolmanager og specialist indenfor ståltjenester. Vi opererer en moderne flåde på cirka 100 handysize og supramax skibe, der transporterer en bred vifte af tørlast. Clipper beskæftiger omkring 80 medarbejdere på globalt plan og har sit kommercielle hovedkontor i København. Vi er således en international virksomhed med stærke værdier, hvor nysgerrighed og ambitioner vægtes højt.

Bæredygtige initiativer. Vi bestræber os hele tiden på at forbedre vores bæredygtige initiativer. Som en maritim aktør, med en global tilstedeværelse til søs og på land, anerkender vi vores sociale, miljømæssige og etiske ansvar. Vi har fokus på den positiv udvikling og driver vores forretning ansvarligt ved at fremme bæredygtig forretningsadfærd i vores globale netværk. Læs mere om bæredygtige initiativer på vores website.

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®